Hola chicos en Dinamarca!

Saa kommer den foerste hilsen fra Ecuador!
Det var en utrolig lang rejse fra Koebenhavn-London-Miami-Quito. I Quitos lufthavn blev vi taget godt imod af Edison Garciá, vores guide; den soedeste, halvanden meter hoeje ecuadorianer, der altid soerger rigtig godt for os. Han kan fortaelle en masse om lokale skikke og normer fx at manden altid skal betale alt for kvinden, uanset om det er hans kaereste, kollega eller en fremmed der har sagt "hola!". Det er super fedt at blive introduceret for Quito af en lokal kendt - det giver en bedre forstaaelse for livet i hovedstaden.


De foerste par dage boede vi paa Blue House Youth Hostel and Bar i Mariscal-omraadet - et rigtig hyggeligt hostel og omraade velegnet til unge som os ;) Det tog dog lige et par dage at blive klar til at udforske byen og nattelivet, da jetlag og "hoejdesyge" praegede humoeret. Det var isaer svaert at vaenne sig til hoejden (2850 m over havoverfladen) - det oplevede vi da vi spillede fodbold i parken en af de foerste dage, hvor det kneb meget med vejrtraekningen allerede efter foerste spurt!

Parken oplevede vi ogsaa paa en af vores mange byvandringer, hvor vi besoegte den en soendag. Soendag er en helt speciel dag i Quito; for at forhindre alkoholisme er alkohol forbudt paa offentlige steder fra kl. 14, af miljoehensyn er biler ikke tilladt i centrum (alle cykler) og byen er fyldt med boernefamilier og kaerestepar. I parken soeger mange familier tilflugt fra det kaotiske, trafikerede og larmende centrum. Markeder, madboder og goegl underholder de ecuadorianske familier (og os :))
Trods sort og grumset bilos ved de store avenuer, er byen charmerende paa sin egen maade med aabne og venlige mennesker, hyggelige pladser og en flot gammel bydel.     


Foerste udflugt og udenbys oplevelse var Mitad el Mundo. Byens navn betyder verdens midte, fordi den er placeret lige paa aekvator. Det tog halvanden time i offentlig transport at komme dertil. Det lyder maaske ikke af meget, men naar toemmermaendene fra gaarsdagens bytur forenes med hasarderet buskoersel bliver det en meget lang og kvalmende tur, hvor der blev sendt lange blikke til sidemandens plastikpose...
Vi besoegte et udendoers indianer-museum placeret paa lattitude zero. Her blev vi vist rundt af en indianer-dude, der bl.a. fortalte om dyr i amazonas. Det dyr der gjorde stoerst indtryk var penisfisken, der svoemmer mod tis-stroemmen naar man lader vandet i amazonas-floden og bosaetter sig i urinroeret. Det kraever en stoerre operation at faa den ud igen - saa tis aldrig i floden!!
Paa aekvatorlinjen udfoerte guiden et par eksperimenter for at illustrere de aekvatoriske faenomener. Sammen med et par af drengene demonstrerede han, hvordan tyngdekraften er stoerre og modstanden mindre paa aekvator. Vaek fra aekvator var drengene staerke nok til at holde deres arme oppe, naar han trak ned i dem, men paa aekvator var det umuligt for dem at modstaa presset.

I mandags forlod vi Blue House og blev indkvarteret hos vaertsfamilier. Vi bor sammen hos la familia Gavella Diáz, der bestaar af Roberto og Consuela og deres tre "boern"; Paulina (gift), Maria (gift + boern) og Roberto Jr (30, single og hjemmeboende). Og for ikke at forglemme deres elskede og enormt grimme hund Frida (con bebes) ogsaa kaldet fifi. 
Livet hos familien har baade positive og negative sider - hovedsageligt positivt. Det gode er uden tvivl maden, det rene, store badevaerelse og de redte senge. Ind til da har vi vaeret vant til at faa ret fed mad; meget koed, olie og traditionel suppe med koed-/bruskklump og popcorn. Hos familien har maden vaeret muy bién! Her snakker vi hjemmelavet chokoladekage, friskpresset frugtjuice og lidt groent. Paa den lidt aergelige side har vores vaertsmor forsoegt at presse os til at koebe haandlavede, semidyre bamse- og delfinsmykker fra hendes hjemmebod. Vi har endnu ikke overgivet os paa trods af kommentaren: "Alle mine andre studerende koeber altid mindst én ting!"
Herudover er ugen gaaet med spansk- og salsalektioner. Det spanske kommer ikke saa naturligt som vi havde haabet paa, men vi laerte ret hurtigt nogen bestemte overlevelsesfraser: "¿Quanto cuesta?" (Hvor meget koster det?) og "Tengo hambre!" (Jeg er sulten). 
Salsa er tilgengaeld a piece of cake! ;) Mia kom paa drengeholdet og har haft diverse problemer med drengenes (manglende) foering og er flere gange blevet foert ind i vaeggen eller traadt over foden. Stine og Camilla har derimod haft personlig traening af de mandlige latinoer (for Stines vedkommende med boejle) paa pigeholdet. Det vakte dog "sure miner" hos de resterende piger, der maatte finde paa egne trin paa dansegulvet - absolut ingen mulighed for at komme i kontakt med de mandlige salsa-laerere, der havde kastet deres kaerlighed paa de to smukke lyshaarede piger ;). 

Onsdag aften er ladies night paa instedet Bungalow 6, hvor der serveres gratis drinks til alle chicas fra 19.30 til 22. Og nej, der var ikke sparet paa alkoholen - vi snakker 80:20 - NICE!! Dagen efter var (logisk nok) praeget af chuchakki (toemmermaend), og derfor valgte spansklaererne at tage os med paa "mercado santa clara" - et kaempemaessigt indendoers marked med massevis af frugter stablet i pyramider, makabre boder med koben, -tunger og -hjernemasser, griseskind og tryner, stabler af kurve og keramik, masser af farverige blosmter og madboder, hvor de lokale tilbragte frokostpausen. Det var overvaeldende med saa mange nye sanseindtryk; farver, lugte/dufte, smagsoplevelser og lyde. Vi fik heldigvis taget en masse billeder, som vi laegger ind senere.

Imorgen gaar turen til verdens hoejeste aktive vulkan, Cotopaxi. Her skal vi vandre til tops og mountainbike ned - det bliver vildt!! :)

Vi haaber i har det rigtig godt derhjemme!

Knus fra Camilla, Stine og Mia (las guapas en el Ecuador) 

 

Nu hvor vi skal ud i den store verden, og opleve fantastisk meget både i Ecuador og på Galapagos øerne, skal i herhjemme ikke holdes helt udenfor. Derfor har vi oprettet denne blog, hvor vi vil forsøge at lægge nogle flotte billeder ind undervejs. Så har i alle en chance for at følge lidt med :-)