Saa blev der igen tid til lidt skriveri paa bloggen, efter at vaere blevet en masse oplevelser rigere :-) Mange uger er jo gaaet, saa vi forsoeger at starte fra en ende af...
Cotopaxi var foerste store fysiske udfordring. Cotopaxi er verdens hoejeste aktive vulkan med sine 5897 m over havoverfladen. Vi blev sat af bussen i 4500 meters hoejde efter adskillelige stop undervejs for at vaenne os til hoejden og forebygge hoejdesyge - det blev bl.a. gjort med coca-te og smaa gaature. Fra 4500 meters hoejde mountainbikede vi ned ad bjergryggen til en vulkansoe. Det var sindssygt fedt at faa lov til at give den gas ned ad de stejle skraenter, men vejene var enormt ujaevne med mange huller og loese sten, saa det var bare med at have et fast greb om bremsen. Dette resulterede i flere styrt (dog ikke for vores vedkommende ;-)) og oemme haandled de foelgende dage.
Fra soeen blev vi transporteret op til udgangspunktet, hvorfra vi begyndte den stejle opadstigning mod vulkanens refuge i 4800 meters hoejde, hvor vi skulle spise frokost. Herfra gik vi videre opad mod gletsjerranden, der laa i ca. 5000 meters hoejde. Vi har aldrig foer oplevet noget saa fysisk udmattende! Luften var enormt tynd, det sneede og vi gik i tungt, loest sand, saa hjertet hamrede paa fuldt tryk. Det var dog rigtig fedt at vaere saa aktiv og faa brugt kroppen efter mange dage i byen! Vi sov ogsaa rigtig godt den nat...
Den foelgende dag opholdte vi os i byen Latacunga, hvor vi oplevede den aarlige "Mama Negra"-festival. Festivalen afholdes som foelge af vulkanen Cotopaxis udbrud i 1872, hvor store dele af Latacunga blev daekket af lava. Spanierne var overbeviste om, at det var Jomfru Maria, der havde stoppet lavastroemmen, og reddet en lille del af byen, saa de ofrede til hende. Vi saa et optog, hvor de imiterede offerceremonier ved at baere masser af mad bl.a. hele grise paa ryggen og udskaenkede diverse alkoholiske drikke. Optoget var utrolig flot og farverigt, da de dansende bar traditionelle, farvestraalende klaeder.
De naeste tre dage vandrede vi i bjergenes smukke, naturrige omgivelser. Fra Latacunga til Isinlivi og derfra til Chugchilán - begge smaa, halvforladte bjergbyer. I Isinlivi boede der kun 70 mennesker, og den eneste vi moedte var en stangbacardi lille mand, der oenskede os langt vaek! Tilgengaeld var den hytte vi boede i super hyggelig med pejs, haengekoejer og kurvestole man kunne slaenge sig i og en vildt smuk udsigt. Pejsen var kaerkommen i disse dage - for der var edderbankemig koldt i de hoeje bjerge! Det sidste stop i vandredagene, Quilotoa, slog dog i kulde samtlige bjergbyer. Her sov vi baade med skiundertoej, hue, halstoerklaede, uldsokker og syv kaempe taepper, der haemmede bevaegelsesfriheden betragteligt. At al den beklaedning var noedvendig, var dog ikke saa maerkeligt naar der naermest ingen kontakt var mellem husmur og tag... Vi ankom til Quilotoa paa ladet af en pickup-truck, hvilket er en enorm udbredt transportform blandt ecuadorianerne - der var da ogsaa en der hoppede paa paa vejen og fik et lift. Det var en rigtig god oplevelse, dog ret skraemmende til tider, idet vejene var enormt smalle og daarlige oppe i bjergene - i et skarpt sving, hvor bilen sad fast i en sandbunke og vippede faretruende udover kanten, var Stine da ogsaa parat til at springe af ladet!
Quilotoa er kendt for sin aktive vulkan, der ligger og simrer under en kratersoe. Soeen opstod for 10.000 aar siden, da vulkanen sidst gik i udbrud og eksploderede. Dykkere har endnu ikke kunnet maale dybden paa soeen, men man gaar ud fra at der dybt nede er en forbindelse til Stillehavet, eftersom vandet er salt. Soeen er derudover kendt for at skifte farve tre gange om dagen - hvilket vi dog ikke saa meget til da vi gik et par timer frem og tilbage og op og ned... For os turister vil det ifoelge vores guide tage 6-7 timer at gaa hele vejen rundt (ca. 15 km). De lokale tager turen i loeb og kan goere det paa 1,5-2 timer - imponerende, eftersom terraennet er meget varierende med stejle skraenter og ujaevne veje. Vi var i hvert fald helt faerdige efter at have brugt en time paa at komme op af krateret!
Vandredagene kom til en ende og efter en smuttur til Quito, gik turen mod Otavalo. Da vi ankom til vores hostel i Otavalo, blev vi til vores store forundring moedt af bekymrede hostelejere, der havde vaeret nervoese for om vi naaede frem. Det viste sig, at der var opstaaet en politistrejke i landet som foelge af Praesidentens udmeldinger om loenstop til politimaendende. Politistrejken medfoerte, at alle store hovedveje i landet blev lukket - men til vores store held har Edison en faetter i politiet, som kunne lukke os igennem. Dette passerede fuldstaendig forbi vores hoveder, mens vi for nedrullede busvinduer saa Jackie Chan film.
I Otavalo var vores foerste udflugt paa hesteryg. Det var lidt af en udfordring for Stine, der foelte sig lidt malplaceret paa hesten, men for os alle tre var det en super fed oplevelse! Under rideturen strammede urolighederne til i Ecuador og da vi kom tilbage til hostlet var landet erklaeret i undtagelsestilstand og alle graenser og lufthavne var lukket. Der havde saagar vaeret forsoeg paa statskup, og flere af protesterne i Quito udviklede sig til kampe mellem tilhaengere og modstandere af praesidenten, der selv blev holdt fanget paa et hospital. Det var lidt af en forskraekkelse, men udover lukkede butikker, manglende politi i gaderne og nyhederne paa tv, maerkede vi ikke noget til det i Otavalo. Den naeste dag var alt da ogsaa godt igen, og vi kunne fortsaette programmet som planlagt!
Vi besoegte et mindre indianersamfund, hvor vi blev introduceret for nogle lokale skikke og traditionelt haandvaerk. Vi besoegte ogsaa skolen, som desvaerre var lukket pga. gaarsdagens uroligheder. I landsbyen smagte vi for foerste gang stegt "quy" (marsvin), som er en dyr, nationalret i Ecuador. Det var et lettere makabert maaltid, da marsvinet er helstegt med baade kloer, taender og oejne i behold. Man skulle selv pille koedet af det lille marsvin, der blev sendt rundt imellem os. Drengene synes, det var vaeldig fedt at spise quy og en af dem endte saagar med at spise nummi-hullet. Ad!!!!!
Marsvinene saa vi ogsaa i levende live paa dyremarkedet den efterfoelgende morgen. Vi tog afsted kl 6 for at opleve dyremarkedet, som var et virvar af grisehvin, kyllinge-gok, gedebraeg, kattemiav og hundebjaef (der blev solgt nuttede hundehvalpe til 1 dollar!). Markedet var en meget speciel oplevelse, der gav et indblik i den store kulturforskel naar det kommer til synet paa dyr. Nogle foelte det meget stoedende at observere hvordan dyrene blev behandlet, og flere fra vores hold blev vegetarer efter besoeget. Nu maa vi se hvor lang tid det holder...
Otavalo er beroemt for sit store loerdagsmarked, saa resten af formiddagen koebte vi os fattige i tasker, toerklaeder, taepper, ponchoer, haengekoejer og andet gejl. Vi skulle desvaerre tilbage til Quito allerede kl 13, hvilket nok var meget godt, da der ikke kunne presses mere ind i bussen. :-)
I Puyo begyndte jungleugen!
Vi boede i et voluntary house kaldet Chinimp Tuna. Projektet er for nyligt opstartet af en lokal indianerfamilie, der oensker at bevare junglen og paa en autentisk maade introducere frivillige og turister som os til deres kultur og levemaade i junglen. Familien var stor, "projektlederen" og familiefaderen, Samurai, havde 10 omkringboende broedre med tilhoerende familie, som alle besoegte Chinimp Tuna ofte imens vi var der. Karakteristisk for familien var deres imoedekommenhed og venlighed, hvilket man ikke skal tage for givet hos de indfoedte i junglen. De indfoedte hader ofte hvide mennesker og frygter udefrakommendes indflydelse og indblanding.
Forholdene var derudover meget primitive; ét aabent, udendoers koldtvandsbad, toiletskur i junglen uden lys og laas, ikke alle havde madrasser og der var ingen glas i vinduerne. Maden bar ogsaa praeg af primitive forhold og bestod for det meste af ris, yuca (kartoffellignende rod) eller suppe. Vi fik endda serveret stegte bier, som vi skulle pille vingerne og benene af inden vi spiste dem. Den mindre gode mad resulterede i at vi flere gange maatte gaa sultne i seng.
Dagene gik med spanskundervisning (gaaab!) og diverse jungleture. I junglen blev vi introduceret for adkillelige planter - flere med medicinsk virkning - heriblandt tabaccotraeet. Tabacco er meget vigtigt for indianerne, da det ifoelge deres overbevisning har en helt speciel virkning. Junglen har nemlig tendens til at blive jaloux paa fremmede og oenske at skade dem, saa for at opnaa beskyttelse ved at blive en del af junglen, indtager man indmad fra tabaccotraeet blandet med vand. Vaesken skal sniffes op gennem naesen og spyttes ud gennem munden, og dette er noget af det mest forfaerdelige vi nogensinde har proevet!! Det maa vaere ligesom at sniffe en blanding af rensebenzin, peber og chili, og det braender i svaelget, oererne, oejnene og naesen og smerter i hovedet. Vi oplevede det dog i forskellig grad alt efter hvor meget man lige fik sniffet op.
I ugens loeb besoegte vi et stort vandfald midt i junglen, og kastede os ud i haengekoejer fra en bro - super fede oplevelser! Noget andet der var knap saa fedt, var de sygdomme, der opstod naar man pludselig befandt sig midt i junglen. Mange fik diarré, hvilket resulterede i et naesten konstant stoppet toilet, saa der blev koe til "hullet" (det andet mere primitive toilet). En enkelt camperede endda med vand og toiletpapir ude foran toilettet - smart men mindre komfortabelt.
Vi har da ogsaa alle tre af forskellige grunde vaeret en tur paa hospitalet - Stine med en allergisk reaktion, Mia med parasitter i maven og Camilla med en uudgrundelig allergisk reaktion over for alt mad indtaget paa turen (ifoelge den kloge doktor...). Mia tilbragte faktisk halvdelen af sin foedselsdag paa hospitalet, men blev dog fejret paa ecuadoriansk vis om aftenen, med kage, hatte og en traditionel varm drik.
Jungleugen sluttede af med en afskedsfest den sidste aften. Her blev vi praesenteret for flere forskellige lokale danse og sange. Efter deres opvisning maatte vi selv kridte danseskoene og efterligne dansetrinene saa godt som vi nu kunne. Det resulterede i mange sjove optrin! :-)
Nu er vi tilbage i civilisationen. Sammenlagt var jungleugen en spaendende oplevelse, der gav et rigtig godt indblik i det autentiske jungle-Ecuador. Det var tilgengaeld ogsaa en lettelse at vende tilbage til ordentlige forhold; gode bade, toiletter og dejlige senge, og ikke mindst slippe vaek fra alle de pokkers dyr og insekter!
Det var alt for denne gang :-) Vi haaber I har det rigtig godt derhjemme!!
Knus fra os