Farvel til fastlandet!!!!!!!

Saa har vi fornyet energi til at faa skrevet om den sidste tid inden Galapagos!

Efter en god dag i Cuenca, fortsatte vi storbytemaet og tog til Ecuadors stoerste by, Guayaquil. Den levede dog ikke helt op til forventningerne om en moderne storby med sevaerdigheder, hyggelige gader og caféer, masser af forskellige butikker og sidst men ikke mindst manglede byen et saerpraeg, der kan adskille den fra andre store byer. Vi havde som i Cuenca kun én dag til at udforske byen, saa det er maaske ikke helt fair at doemme den paa saa lille et grundlag.  Vi oplevede Guayaquil som en ret intetsigende, neutral by, der ikke havde meget at byde paa, udover at virke overvaeldende og kaotisk. Vi havde, som foelge af meget kriminalitet i byen, paa forhaand faaet instrukser om, hvor vi maatte faerdes, og hvordan vi skulle gebaerde os, hvilket begraensede vores mulighed for at udforske byen og gjorde det til et lidt utrygt sted at vaere. Det gjorde det ikke ligefrem lettere, naar taxachauffoererne var nogle fatsvage tumper, der ikke kunne finde rundt i byen (og da slet ikke vores hostel). Det resulterede i, at vi brugte en hel eftermiddag paa at finde hjem fra en markedstur, paa trods af at vi havde baade et kort og en adresse - de beregnede 20 min. blev derfor til to timers koeren rundt og rundt og rundt i ring. Stine fik ondt i hovedet, Camilla roeg helt op i det roede felt og Mia var noedt til at grine i stedet for at graede! Behoever vi at sige, at taxachauffoeren IKKE fik drikkepenge ...? 
Lonely Planet havde anbefalet os at slendre op ad den store havneboulevard Malecón 2000 - det var dog ikke videre imponerende, men vi fik da dagen til at gaa og hyggede os (mest paa en surferinspireret café med de stoerste og laekreste frugttallerkner og milkshakes!). Til gengaeld havde vi en rigtig hyggelig aften ombord paa et (soeroever)skib, der sejlede os rundt imens vi spiste aftensmad. Aftenen fik en perfekt afslutning paa McDonalds med den nye McFlurry med TWIX (den nye livret)!!! ;-)
      
Efter en lidt skuffende dag i Guayaquil, rejste vi videre til surferbyen Montañita, hvor vi til gengaeld havde en super fed uge!
Montañita er en lille hyggelig by, der ligger lige ud til Stillehavskysten, hvor stemningen er praeget af den afslappede surferstil. Byen bestaar naesten udelukkende af niiiiice barer og caféer, samt hostels, surferbutikker og smaa dikkedar-boder. Derudover var det et kaempe plus, at byen naermest ligger paa en rigtig laekker strand - desvaerre manglede vi solen, saa det forventede ligge-paa-stranden-og-sole-liv var ikke-eksisterende...
Til gengaeld fik vi tiden til at gaa med en masse andre sjove ting :-). Camilla tog dykkercertifikat (PADI) sammen med ca. halvdelen af gruppen, mens Mia og Stine noed livet i byen, paa stranden og paa det nice hostel. For os alle sammen blev det til mange gaa- og loebeture ved vandet, laesning i haengekoejerne, cafébesoeg og utallige sjove byture. Vi ramlede lige ind i ecuadorianernes ferie, saa der var godt gang i byen baade dag og nat! ;-)  
De sidste to dage i Montañita havde vi surferlektioner i et par timer om eftermiddagen. De indledende manoevrer foregik paa stranden, hvor vi til morskab for samtlige strandgaester, skulle oeve os i at hoppe op paa et imaginaert surfboard tegnet i sandet. Da vi endelig kom ud i vandet, var vi til ligesaa stor morskab - vi vaeltede jo rundt i boelgerne og ramlede ind i hinanden (og badegaesterne). Til sidst fik vi dog lidt styr paa det, og det lykkedes os at fange flere boelger og rent faktisk staa paa braettet i mere end 3 sekunder. :-D Det var super sjovt!!
Alt i alt en rigtig god uge med afslapning, laekker mad (som vi selv lavede), masser af sangria og mega gode drinks, surfing og for Camillas vedkommende nogle super fede oplevelser paa aabent hav. :-)

Et pit-stop i Quito og saa videre til sidste destination paa fastlandet: the great and mighty Mindo (not!). Mindo er en meget lille spoegelsesby, der ligger nordvest for Quito i en dal mellem hoejlandet og kystlandet i 1250 meters hoejde. Derfor var klimaet varmere end i Quito, og vi noed godt af solens straaler for foerste gang i lang tid (ja tro det eller ej - vi er naesten lige saa hvide som da vi tog hjemme fra). Vi boede paa et rigtig nice hostel med haengekoejer og en stor, smuk have, hvilket var heldigt, da vi havde enormt meget fritid.
Paa de to hele dage vi tilbragte i Mindo, var vi ude at proeve canopy og tubing og besoegte en sommerfuglefarm. Canopy var det foerste paa programmet. Her skulle vi proeve 12 svaevebaner, der strakte sig ud over junglen/skoven. Det tog ikke saa lang tid, men var en rigtig sjov oplevelse - baade med kriller i maven naar man hang paa hovedet over traetoppene og den smukke udsigt naar man svaevede afsted. Dagen efter stod den paa tubing. Tubing er utrolig mild form for riverrafting, hvor man sidder seks personer paa flere sammenspaendte gummiringe. Det var total stenet, fordi floden knap var en halv meter dyb, og vi behoevede to guider til at skubbe/slaebe os gennem vandet og hen over de mange sten. Grundet den komiske situation (os med redningsveste og hjelme i sneglefart), fik vi os en masse sjov ud af det. :-) Da tubing kun tog en halv time (wuhu!), havde vi rigeligt med tid til at besoege den naerliggende sommerfuglefarm. Det var hyggeligt tidsfordriv at forsoege at fodre de utallige, flotte sommerfugle og ikke mindst fange dem paa billeder. Isaer den blaa sommerfugl var en udfordring, da den skulle fanges i flyv, for at man kunne se den smukke blaa farve. Stine loeb rundt med linsen for oejet i naesten en time og fik for alle sine anstrengelser ikke engang ét godt billede. Camilla og Mia blev til gengaeld beloennet for deres ihaerdige fodreforsoeg, da de hver fik en flot sommerfugl til at saette sig paa fingeren. :-) 

Vi er nu tilbage i Quito for naestsidste gang... I eftermiddag har vi afrejsemoede og evaluering af de foerste to maaneder, og i aften skal vi ud at spise laekker mad og senere feste med den anden gruppe, som har rejst rundt i Ecuador parallelt med os. Det skal nok blive sjovt!
I morgen tidlig flyver vi de knap 1000 km ud til de fantastiske Galapagos oeer, hvor vi forventer non-stop sunshine! Vi er alle tre blevet tilknyttet School Charles Darwin i vores frivillige arbejde, hvilket vi ser frem til med spaending!  

Galapagos baby - here we come!!!!